Paid Social Specialist, der vil mere end at drive kampagner
Vil du arbejde med Paid Social, hvor dit ansvar ikke stopper, når kampagnen er sat live?
Hos stwentyfive leder vi efter en Paid Social Specialist, der både kan eksekvere, analysere og tænke et par skridt længere. En, der ikke bare ser, hvad der performer, men bliver nysgerrig på hvorfor – og hvad vi skal gøre anderledes næste gang.
Vi er et internationalt marketingbureau specialiseret i D2C og e-commerce. Fra vores kontor i København hjælper vi ambitiøse brands med at stå stærkere i Danmark og vokse internationalt. Og vi arbejder kun med brands, vi selv tror på.
Rollen
Som Paid Social Specialist bliver du en central del af arbejdet med at skabe vækst for vores kunder.
Du kommer til at arbejde hands-on med Meta, TikTok og Pinterest og får ansvar for dine egne kunder. Du planlægger og bygger kampagner, analyserer performance, udvikler nye testidéer og er med til at sætte retningen for, hvad kunden skal gøre næste gang.
Men jobbet handler om mere end Ads Manager.
Du skal være med til at forstå, hvilke budskaber der virker. Hvilken kreativ retning vi skal bevæge os i. Hvad der skal testes. Hvordan strategien skal ændre sig fra marked til marked. Og hvor der ligger nye muligheder for at skabe vækst.
Du kommer blandt andet til at:
- Planlægge, opsætte og optimere Paid Social-kampagner på Meta, TikTok og Pinterest.
- Analysere performance og omsætte data til konkrete anbefalinger og næste skridt.
- Udvikle idéer til budskaber, creatives og nye tests.
- Have ansvar for egne kunder og være tæt på deres forretning og ambitioner.
- Præsentere indsigter, resultater og anbefalinger for kunder og kolleger.
- Tilpasse strategier til forskellige markeder, målgrupper og forretningsmål.
- Arbejde tæt sammen med vores specialister inden for Paid Search og E-mail/CRM om kundernes samlede marketingindsats.
Succes i rollen handler derfor ikke bare om at levere gode kampagner. Det handler om at forstå kundens forretning, spotte muligheder og være med til at beslutte, hvad vi gør bagefter.
Det du byder ind med
Vi forventer ikke, at du kan alt fra dag ét.
Men du skal have et solidt fundament inden for Paid Social – og lysten til hele tiden at blive bedre.
Vi forestiller os, at du typisk har 1-2 års erfaring med Paid Media fra enten bureau eller in-house og er hjemmevant i Meta Ads Manager. Har du allerede arbejdet med TikTok eller Pinterest, er det et plus.
Det vigtigste er dog måden, du arbejder på.
Du er nysgerrig på, hvorfor noget performer. Du kan kombinere det kreative med det analytiske. Du kan kigge på data og finde historien bag tallene – og omsætte den til noget, kunden faktisk kan handle på.
Samtidig trives du med kundekontakt. Du kan formidle dine tanker klart, stå på mål for dine anbefalinger og har ambitioner på kundens vegne.
Vi bliver især glade, hvis du:
- Har 1-2 års erfaring med Paid Media.
- Er stærk i Meta Ads Manager.
- Skriver præcist, overbevisende og on-brand på dansk.
- Er komfortabel med at præsentere indsigter og anbefalinger.
- Er både kreativ og analytisk.
- Arbejder selvstændigt, men aktivt bruger teamet til sparring.
- Er typen, der kommer med et næste skridt – ikke bare en status.
Relevant uddannelse er et plus, men ikke et krav. Vi vægter erfaring, nysgerrighed og ambitioner højere.
Det du bliver en del af
Hos stwentyfive bliver du ikke én blandt hundrede specialister.
Vi er 12 mennesker på vores kontor i København og fungerer i praksis som vores kunders eksterne marketingafdeling.
Du bliver en del af et senior Paid Social-team på tre og refererer til Michael Bengtson, vores Head of Paid Social. Du får dine egne kunder og dit eget ansvar, men du står aldrig alene med det. Du sparrer løbende med mere erfarne specialister om strategi, creatives, kampagner og performance.
Samtidig sidder du tæt på vores Paid Search- og E-mail/CRM-specialister. Det betyder, at du får indsigt i langt mere end din egen kanal – og at en god idé ikke behøver stoppe ved kanten af Ads Manager.
Vi tror på høj faglighed, men også på at sige tingene, som man ser dem.
Ser du en mulighed, siger du det. Er du uenig, siger du det. Har du en bedre idé, vil vi høre den.
Vi leder derfor ikke efter en, der helst vil have en liste med opgaver, løse dem og gå videre til den næste. Vi leder efter en kollega, der har lyst til at tage ansvar og bygge noget større sammen med kunden og resten af teamet.
Det du kan forvente
Vi vil bygge et bureau, hvor dygtige mennesker har lyst til at blive – og hvor du kan mærke, at du udvikler dig undervejs.
Hos os får du blandt andet:
- En tydelig karrierevej og en konkret udviklingsplan.
- Ansvar for egne kunder tidligt.
- Løbende sparring og feedback fra erfarne specialister.
- Mulighed for konferencer og ny faglig inspiration.
- Tæt samarbejde på tværs af Paid Social, Paid Search og E-mail/CRM.
- Et tæt team med sommerhustur, julefrokost, sommerfest, +1-aften og fredagsbar.
- Frokost, god kaffe og snacks på kontoret.
Og så arbejder du med brands, der vil noget. Nogle skal stå stærkere i Danmark. Andre skal ud på nye markeder. Nogle skal begge dele på samme tid.
Kom igang med din ansøgning:
Sted: København
Ansættelse: Fuldtid
Opstart: 1. december
Ansøgningsfrist: 16. oktober
Process: Send en mail til vores Head of People, Anna Knutsson, med dit CV eller et link til din LinkedIn-profil og en kort intro til, hvem du er, og hvorfor du har lyst til at blive en del af stwentyfive.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rigtige – så der er ingen grund til at vente til sidste dag.
Har du spørgsmål til rollen, er du meget velkommen til at kontakte Anna Knutsson på anna@stwentyfive.com.