← All jobs
Madklubben logo

Head of Performance

Madklubben

🌏 Frederiksberg Municipality, DenmarkFull-TimeE-commerce

Head of Performance & CRM

Kan du bruge data, digitale kanaler og skarpe kampagner til at sikre flere gæster i Madklubbens restauranter?
Vi søger en kommercielt stærk og handlekraftig Head of Performance & CRM, der kan drive vores arbejde med CRM, marketing automation, paid media, SEO og kampagneperformance. Du får et selvstændigt ansvar for at omsætte gæsteindsigter og digitale investeringer til trafik, genbesøg og lønsom omsætning.
Du kombinerer digital specialistviden med købmandskab, struktur og lysten til at eksekvere. Du kan både prioritere indsatsen, arbejde i detaljen med kampagner og flows og dokumentere, hvad der virker.

Hvem er vi?
Madklubben er en familie af restauranter i København, Aarhus, Odense og Esbjerg. Siden åbningen af vores første restaurant i 2007 har vores ambition været at gøre gode restaurantoplevelser tilgængelige for flere.
I dag byder vi mere end 1,4 millioner gæster velkommen om året og beskæftiger cirka 1.500 medarbejdere på tværs af omkring 40 restauranter. Vores mange restauranter, brands, salgskanaler og gæste touchpoints giver os et stærkt udgangspunkt for endnu mere relevant og datadrevet kommunikation

Din rolle
Som Head of Performance & CRM ejer du den kommercielle aktivering i vores digitale kanaler. Du planlægger og eksekverer kampagner, udvikler vores CRM-indsats og sikrer, at investeringerne skaber målbare resultater for restauranterne.
Du arbejder tæt sammen med Head of Marketing & Digital, som har ansvaret for brand, kreativ retning, content og de overordnede digitale platforme. I udvikler det fælles årshjul og den tværgående kampagneplan sammen: Marketing & Digital sætter de brand-mæssige og kreative rammer, mens du driver målgrupper, kanalvalg, timing, aktivering og effektmåling.
Rollen er både strategisk og operationel. Du får frihed til at fordele og optimere kanalbudgetter inden for godkendte rammer og samarbejder tæt med restauranter, salg, interne kolleger og eksterne specialister.

Dine vigtigste ansvarsområder

Hvem er du?
Du er en kommercielt orienteret digital profil, som trives med at skabe målbare resultater. Du ser sammenhængen mellem gæsteadfærd, kampagner, restaurantkapacitet og omsætning – og du tager ansvar for at få indsatserne helt i mål.

Du behøver ikke komme fra restaurationsbranchen. Erfaring fra hospitality, retail, e-commerce eller andre virksomheder med mange kundekontakter er en fordel, men ikke et krav.

Hvad tilbyder vi?
Du får en central kommerciel rolle i en dynamisk virksomhed med stærke brands, mange muligheder og kort vej fra idé til handling. Du får mulighed for at udvikle et område, hvor din indsats kan mærkes direkte i restauranterne.
Du bliver en del af et professionelt hovedkontor med højt til loftet og en kultur, hvor engagement, ansvar og handlekraft værdsættes. Vi tilbyder pension, helbredssikring, attraktive personalefordele og en lønpakke, der matcher dine kvalifikationer.

Ansøgning
Vi afholder samtaler løbende og ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte COO Kristoffer Friis Gleberg på kristoffer@madklubben.dk.

Interested? Applications go directly to Madklubben.

Apply now ↗