E-commerce & Marketing Specialist – Beauty & Haircare
Har du erfaring med e-commerce og marketing – og motiveres du af at arbejde hands-on med beauty- og haircare-brands?
Hos White Avenue Group søger vi en E-commerce & Marketing Specialist, der får en central rolle på tværs af vores brands ELEVEN Australia, ROZE Avenue, Re-New Copenhagen og White Scandinavian.
Du får en alsidig hverdag med ansvar for den daglige e-commerce, kampagner, digital marketing og sociale medier samt udvalgte grafiske opgaver. Vi har korte beslutningsveje, arbejder hurtigt fra idé til handling og giver dig stor mulighed for selv at tage ansvar og drive dine opgaver fremad.
Vi forventer ikke, at du kan alt fra dag ét. Det vigtigste er, at du har en stærk grundforståelse for marketing og e-commerce, kan prioritere dine opgaver og har lyst til at lære nyt undervejs.
Dine arbejdsområder
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Daglig drift og udvikling af vores Shopify-webshops og hjemmesider
- Opsætning og vedligeholdelse af kampagner, produkter, priser, rabatter, collections, bannere og landingssider
- Planlægning og eksekvering af kampagne- og marketingkalender på tværs af vores brands
- E-mail marketing og kampagneopsætning via Shopify Email og Klaviyo
- Meta Ads – fra opsætning af kampagner og annoncer til løbende optimering og opfølgning på performance
- Sociale medier, herunder planlægning og publicering af opslag, stories og øvrigt content
- Koordinering og eksekvering af produktlanceringer
- Udarbejdelse og tilpasning af grafisk materiale som kataloger, skilte, POS-materiale, flyers, annoncer og digitale bannere
- Opdatering og tilpasning af produktartwork og emballagemateriale
- Marketingmateriale til både vores webshops, retailpartnere og det professionelle frisørmarked
- Løbende ad hoc-opgaver inden for marketing og e-commerce
Arbejdsdagen er varieret, og prioriteringerne kan ændre sig undervejs. Derfor er det vigtigt, at du kan bevare overblikket, vurdere hvad der skal løses først og få dine opgaver helt i mål.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse og erfaring inden for e-commerce, marketingeller digital kommunikation. Har du tidligere siddet i en lignende bred rolle, er det en stor fordel. Vi vægter praktisk erfaring og din evne til selvstændigt at drive opgaver højt.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med e-commerce og gerne Shopify
- Har erfaring med digital marketing og en forståelse for, hvordan kampagner planlægges, eksekveres og optimeres
- Har kendskab til Meta Ads og kan arbejde med opsætning og løbende optimering af annoncer
- Har erfaring med sociale medier og kan omsætte kampagner og branduniverser til relevant content
- Kan arbejde i Adobe-programmer – specifikt InDesign
- Har et godt visuelt øje og sans for, hvordan et brand præsenteres på tværs af kanaler
- Kommunikerer sikkert på dansk og engelsk
- Er god til at skabe overblik og prioritere mellem forskellige opgaver
- Arbejder effektivt og samtidig har sans for detaljen
- Er selvstændig, fleksibel og tager initiativ
- Trives i en hverdag med forskellige brands, opgaver og deadlines
- Er nysgerrig og har lyst til at lære nye systemer og arbejdsområder
Du behøver ikke være specialist i alle områder. Vi lægger vægt på, at du er nysgerrig, udviklingsorienteret og motiveret for løbende at styrke dine kompetencer inden for de områder, hvor du har mindre erfaring.
Erfaring fra beauty, haircare, fashion eller lifestyle er ligeledes en fordel.
Om White Avenue Group
White Avenue Group arbejder med professionelle beauty- og haircare-brands på tværs af e- commerce, retail og det professionelle frisørmarked.
Du kommer til at arbejde med ELEVEN Australia, ROZE Avenue, Re-New Copenhagen og White Scandinavian og får dermed en bred berøringsflade med forskellige branduniverser, målgrupper og markeder.
Hos os er der korte beslutningsveje og tæt samarbejde på tværs af virksomheden. Du får derfor mulighed for selv at tage ansvar, komme med idéer og følge dine projekter hele vejen fra planlægning til færdig eksekvering.
Læs mere om White Avenue Group og vores brands her: https://whiteavenuegroup.dk/
- PraktiskStilling: Fuldtid, 37 timer – deltid kan også være en mulighed efter nærmere aftale
- Arbejdssted: White Avenue Group, Lundagervej 45B, 8723 Løsning. Stillingen er med fysisk fremmøde på kontoret.
- Forventet opstart: 1. november 2026
- Ansøgningsfrist: 30. september 2026
- Løn aftales efter erfaring og kompetencer
Kan du se dig selv i rollen? Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Ansøgning
Send dit CV og din ansøgning til job@whiteavenuegroup.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dorontina Hoti, marketings ansvarlig, på mail dorontina@whiteavenuegroup.dk