← All jobs
hubble logo

Digital Producer / Digital Specialist

hubble

🌏 Region of Southern Denmark, DenmarkFull-TimeShopify

hubble søger en Digital Producer / Digital Specialist 🚀
Vi søger dig, der får en nærmest urimelig tilfredsstillelse af at få digitale ting til at virke og spille sammen.

Hvad kommer du til at lave?
Du kommer til at arbejde med opgaver, hvor vejen fra A til B ikke altid er givet på forhånd. En stor del af jobbet handler om at sætte sig ind i en udfordring, finde den rigtige løsning og få den ført ud i livet.

Nogle gange løser du opgaven selv. Andre gange skal en udvikler eller en anden specialist på banen. Det vigtigste er ikke, at du kan bygge det hele fra bunden, men at du forstår opgaven godt nok til at få de rigtige dele og mennesker til at spille sammen. Du får ansvar for dine egne opgaver og projekter og for at drive dem - også når løsningen kræver hjælp fra andre. 

Du kommer blandt andet til at:

Den ene dag arbejder du i WordPress. Den næste i Shopify. Så skal en integration sættes op i Make, en webshop konfigureres eller en arbejdsgang automatiseres med AI. Værktøjskassen skifter fra projekt til projekt.

Og så kommer du helt sikkert til at lave ting, du og vi aldrig har prøvet før 🤓 

Passer du ind i vores univers?
Du er typen, der hurtigt kan sætte dig ind i et nyt system og forstå, hvordan tingene hænger sammen. Du har arbejdet med CMS'er og digitale platforme - f.eks. WordPress og Shopify - og føler dig hjemme i det digitale maskinrum.

Du behøver ikke være udvikler eller kunne bygge komplekse integrationer fra bunden. Men du får heller ikke koldsved, når snakken falder på API'er, webhooks, MCP'er eller integrationer.

Du skal ikke kunne alt. Men du skal have lyst til at finde ud af... ting. Og hvis AI og automatisering allerede er en naturlig del af din værktøjskasse, bliver vi ekstra glade.

Du må gerne have taget en omvej (eller genvej)
Du kan komme fra web, e-commerce, digital produktion, teknisk projektledelse eller noget helt femte. Det kan også være, at du har lært halvdelen af det, du kan, fordi du ikke kunne lade være med at rode med ting selv.

Titlen er ikke så vigtig. Det er vigtigere, at du er teknisk nysgerrig, digitalt hjemmevant og har en stærk trang til at få ting til at virke. Ordentligt.

Du skal også kunne leve med, at ikke alle opgaver er raketvidenskab. De opgaver skal også løses, og de skal løses lige så ordentligt som de sjove.

hubble ✦
hubble er et digitalt bureau. Vi bygger websites, webshops og digitale løsninger - men vores arbejde handler også om alt det, der ligger rundt om og bagved.

Vores hverdag består sjældent af den samme type opgave to dage i træk. Den ene dag arbejder vi på en større digital løsning. Den næste handler det måske om at få to systemer til at tale sammen, automatisere en arbejdsgang eller løse noget i en webshop, der ikke helt spiller.

Vi kan godt lide den slags.

Og så går vi utrolig meget op i ordentlighed. Ikke som værdiord på en dum plakat, men helt lavpraktisk og ægte: Vi laver ting, vi kan stå på mål for. Vi holder vores aftaler, passer på kundernes penge og kommunikerer ordentligt. Og vi gør os umage med de små ting, også når ingen andre opdager dem.

Det praktiske
Stillingen kan være deltid eller fuldtid afhængigt af den rigtige profil.

Din primære arbejdsplads bliver hos os i Middelfart, og der er selvfølgelig mulighed for fleksibilitet.

Er du nysgerrig?
Så send os et par ord om dig selv. En klassisk ansøgning er ikke nødvendigvis nødvendig. Vi vil meget hellere høre, hvad du kan, hvad du har rodet med, og hvorfor du tror, vi kunne være et godt match.

Og kender du den person, vi beskriver, så prik meget gerne vedkommende på skulderen ✦

Interested? Applications go directly to hubble.

Apply now