Vi vil gøre bogen til noget, man flexer. Til det, der ligger på bordet på caféen, i hånden på festivalen og i baggrunden på alles stories. Det er en ambitiøs mission, og vi har brug for en Content Creator, der tør drive den helt ud i feedet.
For alt for mange danskere føles bøger som noget for de andre. For dem, der allerede læser, og for dem, der ved, hvor man skal starte. Det vil vi lave om på. Vi vil rive indgangsbarrieren ned og gøre bogen til den ultimative sociale markør: den, alle snakker om, viser frem og deler, fordi den siger noget om, hvem du er. Og når bogen først er blevet noget, man har lyst til at være en del af, begynder flere at læse.
Hos Saxo søger vi en kreativ og skarp Content Creator, der kan skabe det videoindhold, der får bøger til at leve på Instagram og TikTok og får folk til rent faktisk at tale om dem.
Social er vores primære kanaler. Ikke en støttekanal, men motoren i, hvordan vi når ud til danskerne. Derfor skal du være helt med fremme: du tester nye formater, reagerer hurtigt på aktuelle tendenser og udvikler content, der har kant og rammer noget hos modtageren.
Du bliver en central del af Saxos content univers på de sociale medier, med fokus på Instagram og TikTok. Det er her, historierne om bøgerne bliver fortalt, så folk stopper op, snakker med og deler videre. Og det er her, du kommer ind.
Saxo er Danmarks største online boghandel og har i mere end 25 år hjulpet danskere til deres næste bog. Vi tror på, at der er en bog til alle og din opgave bliver at sørge for, at bogen bliver noget, man viser frem og snakker om.
Dine opgaver
Som Content Creator styrer du hele processen fra idé til færdigt opslag. Du laver content, der uddanner, underholder, engagerer og sælger.
Du Får Bl.a. Ansvaret For At
- Skabe shortform video til TikTok og Instagram Reels
- Stå både foran og bag kameraet og være komfortabel med begge dele
- Klippe og redigere video med fokus på hooks, tempo, virale sounds og retention
- Udvikle serier, formater og koncepter om bøger og læsning, der rammer plet hos målgruppen
- Omsætte trends, audios og tendenser lynhurtigt til relevante videoer
- Bidrage til idéudvikling på kampagner og Saxos SoMe-univers sammen med teamet
Vi forestiller os du er skarp på det her…
- Tænker i korte, catchy formater, der fungerer i feedet
- Kan producere video fra A-Å (idé, optagelse, klip, redigering, upload & copy)
- Kender værktøjer som CapCut eller lignende
- Forstår hooks, tempo, virale sounds og hvorfor noget pludselig bliver stort
- Er komfortabel ved at stå foran kameraet og kan skabe nærvær gennem skærmen
- Elsker feedback, sparring og at bygge videre på andres idéer
- Synes Social Media metrics som views, engagement og CTR er interessant at dykke ned i
- Har lyst til at være en del af Saxo universet – og bygge det endnu større
Vi tilbyder
- En central rolle i Saxos Social univers
- En hverdag i et kreativt og ambitiøst marketingmiljø
- Frokostordning hver dag på kontoret
- Pension og sundhedsforsikring
- Et miljø med korte beslutningsveje og højt tempo
- Et stærkt social fællesskab bogklub, fodbold, løbeklub og Saxo Social, der samler kollegaer til fester og arrangementer.
- Fleksibel arbejdskultur: Vi tilbyder fleksibilitet og frihed under ansvar, men vi er ikke en remote-first arbejdsplads.
Sådan søger du
Vi vil gerne se dig in action, så send os:
- En videohilsen, hvor du fortæller lidt om dig selv og hvorfor du skal have jobbet
- En video, du tidligere har lavet, der viser dine evner
- Dit CV – så vi kan få et godt overblik over din erfaring og profil
Om Saxo
Hos Saxo tror vi på bøger. I en tid, hvor alt går stærkt, hjælper bøgerne dig med at slukke for støjen, lære nyt og blive underholdt. De gør dig klogere på verden - og giver dig en tiltrængt pause fra den. Men bøger gør mere end det - de fortæller også noget om dig. Vi tror på, at der er en bog til alle. Uanset, hvordan du foretrækker at læse - i solsengen på ferien, i ørerne på farten eller for børnene inden sengetid - kan bogen følge dig. Som Danmarks største online bogunivers har vi i mere end 25 år hjulpet dig til din næste bog - også før, den forrige er lukket. For lige meget hvem du er, eller hvad du leder efter, så kan du regne med én ting… Vi har bogen til dig.
Praktisk
Arbejdssted: Rådhuspladsen, København V Team: Marketing Tid: Fuldtidsstilling, 37 timer
Reference: Fagligt til marketing lead, kontrakt reference til Kommerciel Direktør
Ansøgning: Send CV og en videohilsen samt videoeksempler på tidligere arbejde
Deadline: 16. oktober 2026 men vi indkalder løbende med opstart hurtigst muligt
JP/Politikens Hus - Vi skaber oplyste borgere
JP/Politikens Hus er en af Nordens førende medievirksomheder med aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Vi formidler oplysning, nyheder, debat og litteratur til borgerne, og det grundlæggende formål med JP/Politikens Hus er at sikre udgivelsen af frie, pålidelige og uafhængige medier. Koncernens udgivelser tæller blandt andet Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken samt nogle af Danmarks toneangivende erhvervsudgivelser; vi ejer 49,9 pct. af Dagbladet Børsen og står bag Finans, Marketwire samt Watch Medier, som udgiver digitale medier i Danmark, Tyskland, Norge og Sverige. Med Politikens Forlag udgiver vi en række af Danmarks, Sveriges og Norges mest læste forfattere. Og i regi af Jyllands-Posten udgiver vi syv lokalaviser i Østjylland. Vi ejer også Saxo, Danmarks førende online boghandel og en af danskernes foretrukne bogstreamingtjenester. JP/Politikens Hus har 2.850 medarbejdere og havde i 2025 en omsætning på mere end 4,1 mia. kr.